House of Cards 3 – hunden, blondinen og diamanten

Genre: Kuldslået politisk dramaserie

House of Cards sæson 3 er for de fleste die-hard fans forlængst fortæret i store blodige lunser. Så lad os se på, hvad serien byder os denne gang.

Hunden, blondinen og diamanten er ikke yoga-stillinger men figurer i serien, der i tredje sæson taber ansigt og bekender kulør.

Frank (Kevin Spacey) er blevet præsident i sæson 2, og Claire (Robin Wright) gør succesfuldt en stor pressehistorie ud af, at hun som studerende blev voldtaget og fik en abort. Hun fik en abort, men ikke i den omgang. Børn og betydningen af at have en familie som politiker, særligt som kvinde, viser sig at være en brandvarm kartoffel for flere karakterer i seriens 3. sæson.

Eksempelvis, Jackie Sharp (Molly Parker), krigsveteran og afløser som house-whip for Frank. Hun er sympatisk dragende som person, splittet mellem magt, karrierejagt og distraherende følelser for sin sorte kollega Remy (Mahershala Ali). Men hun ved, at hun står svagt som ugift karrierekvinde overfor hendes konkurrenter til præsidentposten, Frank og Heather Dunbar (Elizabeth Marvel).

Doug Stamper (Michael Kelly), Claire og Jackie Sharp er karakterer, som i denne sæson ikke længere genkender sig selv i spejlet. Hvad der i stedet møder dem og deres reaktion derpå, handler dette indlæg om.

Hundehovedet i skødet

Doug gør i sæson 2 alt for at lukke munden på call girl’en Rachel (Rachel Brosnahan), som han creepy desperat er faldet for – noget problematisk, da hans mission er at skaffe hende af vejen. Han er tæt på, men hun slår igen, slår ham ud og flygter.

3. sæson starter med, at Doug vågner op i en hospitalsseng forslået, men i live. Han begynder fysisk og mental genoptræning hos en fysioterapeut, som han lykkes charme med sin…fløjlsbløde stemme? Denne opvågning bliver en opvågning og bløden op på flere planer for Doug. Hjemme i lejligheden hiver han Bourbon op i sin kanyle og sprøjter det ind i munden. Han skriger sin desperation og kontroltab ind i badeværelsesspejlet. Der er noget dyreagtigt over ham, som om der er et menneskeligt mellemlag, der mangler hos Doug. Men tilbage på de bonede gulve i Kongressen er han trænet til at holde masken. Indtil han er alene med Frank på kontoret. Han erkender sit behov for alkohol-afvænning og lægger sit kuede hoved i sin herres skød. Frank klapper ham omsorgsfuldt på hovedet. En sær nærmest overnaturlig scene. Doug er tilbage til trofast tjeneste, selvom han lige har tilbudt at arbejde for rivalen Heather Dunbar. Helt kold.

Doug begynder i AA og får besøg af sin bror med kone og to børn, som bogstaveligt falder ham om halsen. “We’re a hugging family” siger svigerinden. Hva f*** er Doug ved at blive blød? Nej, men han fremstår mere splittet end nogensinde før. Han har en familie. Han kan falde for en kvinde…som ikke er betalt. Han kan smile til hende, og hun smider tøjet for ham, frivilligt. Men da hun flytter til en anden stat, er han tilbage, renset og klar til tjeneste.

Værd at bemærke er den blide homoseksuelle strøm, der løber igennem flere af Franks mandlige relationer. Måske er det den ømhed, der opstår, når man(d) kommer rigtig tæt på en magtfuld person, som er offentlig, altid på og samtidig helt alene. Doug, Meechum og forfatteren Thomas Yates (Paul Sparks), der introduceres i sæson 3, er alle ensomme karakterer, draget til Frank, og som han lader komme fysisk meget tæt på. Hvem husker ikke Meechum, Frank og Claires fingres leg som forspil til den trekant, der rystede os op af sofaen derhjemme? Ikke at man så den.

Hvis vi på noget tidspunkt troede, at Doug skulle til at spise brunch om søndagen med sød fysioterapeut-kæreste og brorens knuselskende familie, forvisser slutningen os trygt om, at det kommer ikke til at ske.

Vælgerne vælger blondt

Når en kvinde på film skal gennemgå en krise, klipper hun ofte sit hår af. Når hun er træt af omgivelsernes forventning til hende som pæn pige med lyst langt feminint hår. Claire har nu kort hår, men farver det mørkebrunt i sæson 3, tilbage til den farve hendes hår havde, da hun mødte Frank. Da hun stadig var jordbunden, som man jo er som brunette-. Hun leder efter sig selv, går tilbage til hårrødderne. For at potentielt genfinde følelserne for sin mand og for at finde sig selv. Så har vi vist alle med.

Det skælsættende (undskyld) for Claire er imidlertid mødet med den fængslede homorettighedsforkæmper Michael Corrigan (Christian Camargo). Han fortæller Claire, at han ikke længere elsker sin mand, men det ville skade sagen, hvis han forlod ham nu. Han bliver Claires spejlbillede, og hun hans, da han kan se sit eget ansigt og menneskelige forløjenhed i hende. Hun taber mælet, da han spørger ind til hendes følelser for Frank. Afsløret. I modsætning til Claire vælger XX ikke at tage kampen op, men hænger sig selv i fængselscellen. Claire vågner bogstaveligt op til dette syn og vælger at udtrykke sin foragt offentligt overfor den russiske præsident (Lars Mikkelsen) Petrovs politik, imod Franks gode vilje.

Og herfra ruller Claires udvikling som en snebold godt hjulpet på vej af Thomas første sider i sin bog, som handler om hende og Frank og ikke om Amworks-politikken. Hverken Claire eller Frank ønsker at se sig selv i spejlet, men andre viser det demonstrerende op for dem. Claire får på sin sidste tur med Frank rundt ud til vælgerne at vide, at de foretrækker hendes hår blondt. Hun farver det tilbage og tror på sig selv, indtil hun endelig går med til at snakke med forfatteren Thomas, som hun har holdt på afstand. Hun ved, at hans spørgsmål vil give hende grå hår. Men de er heldigvis lettere at skjule i blondt hår, så Claire binder sit halstørklæde og går fra Frank. Sådan. Hvem er Claire uden Frank? Ingen ifølge ham. Vi ved det ikke, men højst sandsynlig en mere spændende person end sammen med ham. Er hun overhovedet med i 4. sæson?

En diamant med sort samvittighed

Jackie Sharp (Molly Parker), krigsveteran og afløser som house-whip efter Frank, viser sig at være skarpsleben som præsidentkandidat, men ikke helt så hård som den massive sten, der nu pryder hendes finger som forlovet til den ellers flotte doktorkæreste, der kom ind fra siden. “Jeg troede ikke en ring ville betyde noget for mig.” Forklarer hun ekskæresten Remy, da hun forsøger hverve ham som støtte til sit kandidatur. Hun ved at for at vinde præsidentposten, kræver det, at hun er gift, hvorfor hun spørger kæresten om de ikke skal giftes. Tjek.

I en afgørende valgdebat mellem Jackie, Frank og Heather Dunbar (Elizabeth Marvel) er det Jackie, der taber mælet, da spørgsmålet omkring hendes egne børn og privat vs. offentlig skole rejses. Jackie får lov til at føle for rullende kameraer, hvorledes politik er privatliv og vice versa. Hun kan ikke skærme sig selv fra sit embede. Både Frank og Heather er gift, så de er begge et skridt foran Jackie. Frank har valgt børnene fra, hvilket gør ham en smule sværere at ramme, men trods alt, han er jo en mand. Og hvis der er noget en kvindelig politiker kan rammes på, så er det hendes rolle som mor, og dermed identifikation for hele Amerika. Når en politiker som Frank kan skydes ned med samme skudsalve, så har vi ligestilling. Men det ved både Heather, Jackie og Frank, som ser med fra sidelinjen, mens kvinderne taler ammestuesnak, at vi ikke har.

Ansigtstabet ved debatten giver derimod Jackie stof til eftertanke. Vi ved godt, hvilken mand Jackie elsker og hvem, der passer strategisk ind i karriereplanen.

Hun kalder Remy til audiens. Han afviser hende med: “You’re married.” Man kan ikke andet end knuselske ham. Jackie vender om på sylespidsen af sin stilethæl og flygter mod døren. Men selvfølgelig går hun i stå og løber tilbage i hans arme.

Og sådan falder maskerne på stribe i sæson 3. Claire og Jackie følger sit hjerte og smider masterplanen overbords. Doug følger masterplanen, nåja det er nu lidt svært at følge en død call girl i graven, når man selv har puttet hende der. Så han er ‘back at the office’ på fire ben, omend ikke lykkeligere end før, så i det mindste principfast, uden kvinder til at få ham til at rødme og miste fodfæstet.

Sæson 4 du bydes velkommen herfra med svajende fyrtårne og usikre hjerter.

Se serien på Netflix.