SPECTRE – Craig suger kinderne ind for sidste gang

Genre: James Bond

Bedømmelse: ⚡⚡⚡⚡

stream har fået æren af at bringe Bond-kender og elsker, Line L. Wielands dom over den nye bondfilm SPECTRE (instr. Sam Mendes). Hun har en god dag…

by Line L. Wieland

“Er Bond blevet træt?

Jeg har været fan af James Bond næsten lige så længe, jeg kan huske. I mine unge år nærstuderede jeg de samme Bondfilm igen og igen med næsen klemt mod skærmen. Jeg var især vild med Sean Connerys forklædning som stilfuld og elegant Bond. Det, der fascinerer mig, er det særlige gennemgående Bond-univers, i nye som gamle bondfilm med agent 007 som den uovertrufne helt samt den overdådige glamour og selvfølgelig den reneste ondskab med sindssyge skurke og magtliderlige organisationer.

Vor tids Bond løber rundt på små afsatser og gesimser i det strammeste suit, totalt fit, pumpet og hot. Han kan klare alt. Boligblokken under ham synker i jorden, men Bond lander blødt og behageligt i den ene sofa, der står tilbage for at rejse sig forholdsvis upåvirket og børste sig ren, inden jagten på de onde fortsætter.

Kører den ind med dødsdag, helikopter og sne

Historien til den nyeste Bondfilm, SPECTRE, starter netop sådan ud: stort og pompøst, men handlingen forbliver forholdsvis tynd filmen igennem. Vi kredser omkring organisationen SPECTRE, den universelle terrorganisation, hvorfor Bond befinder sig i Mexico City til De Dødes Dag for at likvidere en af organisationens medlemmer – på eget initiativ. Der er storslåede optagelser fra Mexico City, og det er en hæsblæsende jagt igennem et kaotisk menneskemylder, inden Bond kaprer en helikopter og fortsætter jagten i luften.
Anslaget til SPECTRE kører bare derudaf, og man er rigtig godt underholdt, imens Bond har biljagter igennem Roms gader, flystyrt i vilde snelandskaber, eller når han tager til Tanger i Marokko for opklare gåden om det onde, for hvem er SPECTRE?!

Tilbage i London ser vi derimod en ensom James, der arbejder solo i 00-programmet, hvor han snarere anses som problembarn end superhelt, idet hele organisationen er i gang med en omlægning ledet af den nye chef C.

MI5 og MI6 skal sammenlægges, og 00-programmet skal nedlægges. I stedet skal hele verdens databaser og systemer sammenlægges således, at der kan arbejdes på tværs af landene. I jagten på det onde får Bond selskab af den smukke og intelligente Madeleine Swann (Léa Seydoux – fra Àdeles liv), der er datter af selveste Mr. White.

Hører familiefølelser hjemme i Bond?

Det hele spiller stort set i SPECTRE, men så alligevel blev jeg lidt træt undervejs. Den er liiige en anelse for lang, og historien er for tynd. Denne familiehistorie, som pludselig bringes på banen, er den overhovedet en Bondfilm værdig? Det synes jeg ikke, selvom det er et forsøg på at skabe forbindelse til de gamle Bondfilm og skurke. Og netop plottet; det burde hjernerne og budgettet bag SPECTRE kunne have udtænkt større og bedre.

Måske er det derfor, at Daniel Craig virker så uengageret filmen igennem, eller også er det bare hans måde at tolke Bond på. Craig har desuden udtalt, hvor ivrig han er for at komme videre og væk fra bonduniverset.

Når det er sagt, så leverer SPECTRE varen, hvad angår storslåede scenarier, biljagter og hjertet i halsen-tempo. Jeg nød parallellerne til de gamle Bondfilm: bl.a. til min absolut yndlings Bondfilm, Goldfinger, der i en afgørende scene udspiller sig i en bankboks. I SPECTRE udspilles hele slutningen i London i en gammel bygning, der ligner denne scene i Goldfinger. Scenografi og locations er så storslåede i SPECTRE, at man ser lidt igennem fingre med det tynde plot, for man er sgu godt underholdt i selskab men en sammenknuget Daniel Craig, der glider smukt fra scene til scene.”

stream on glæder sig til at slå hjernen til maybe attending og nyde Craigs velplejede stenansigt. Nåja, og til forførelserne i filmen. Men soundtracket fyføj for en sentimental omgang sødsuppe.