5 bedste serie-introer nogensinde – hold dig fast

Genre: serie-intro

Jeg elsker serie-introer, og nogle gange er de så fede, at de er nok i sig selv.

En god intro er et forspil, der skal sætte dig i stemning til hvilken handling og hvilket følelsesunivers, du bliver taget til. Skal du grine eller græde – det ved du i introen. I sit-comgenren ridses karaktererne op, og dramaserier kører mere på visuel og auditiv stimulans. Tænk vand og strygere.

Så hvis du har travlt på job eller med at have fri, så kan du lige snacke en intro, uden at skulle logge på kollegaens streaming acount og se et helt afsnit. Og faktisk kan du vurdere en ny serie på dens intro. Har jeg lyst til at dyrke denne sindsstemning?

Her kommer en liste over de 5 bedste i mine øjne og ører. Yes, musikken er key, som man siger på nydansk.

1. Tour of Duty (1987-1990)

– eller Platoon B, som den hed på dansk. Førsteklasses Vietnamkrigs-serie om gæve gutter, dengang mænd var mænd, og kvinder var nogen, man skrev hjem til eller frekventerede som kunde. Jeg så serien med min far, som blev sendt omkring spisetid i hverdagene. Hvis vi ikke nåede introen, eller ligesom tændte, da den var gået i gang, blev vi paniske. “Paint it Black” af Rolling Stones gjorde den serie, karaktererne blev sejere – i øvrigt bedste nummer af Rolling Stones nogensinde.

2. The Simpsons (1987-)

Jojo, måske den mest legendariske serie-intro over dem alle. Musikstykket der er fuld af spilopper og kaos hedder “Les Simpson” (!) af Hollywood Prime Time Orchestra. Blæret. Alle karakterer introduceres med deres karakteristika. Kan man nå at se, hvad Bart skriver på tavlen? Og hvad sker der af nye løjer, når familien sætter sig i sofaen foran tossekassen. Genialt. Ikke mere at sige.

3. Game of Thrones (2011-)

Denne intro er en af de smukkeste, der findes. Musikstykket er komponeret af den iransk-tyske soundtrack-komponist Ramin Djawadi. Hvem? Nå, bare ham bag vor tids vildeste musikscore til vor tids mest sete serie nogensinde. Musikken er mørk og svulstig uden at være for corny Ivanhoe eller elvergøglet. Computerteknikken simulerer en drages flugt højt over Westeros forskellige kongedømmer med dramatiske dyk ned tæt på tandhjul, der drejer og tårne, der skyder i vejret. Sindssygt meget bevægelse op og ned og frem og tilbage.  Introen med landskabs-kortene minder i øvrigt til forveksling om de kort, der indleder hver bog i Ringenes Herre-trilogien. Kort over andre verdener holder bare.

4. Mad Men (2007-)

Mad Men-introen satte nye standarder for introer i sit miks af 1960’er Bond-stil med den faldende mand uden ansigt i sort kontrast og dramatiske strygere og legende trommer af RJD2 i stykket “A Beautiful Mind.” ‘Falling man’ er blevet et helt billede og begreb i sig selv i litteraturen (fx. ‘Falling Man’ af Don DeLillo, 2007) og på film efter 9/11. Når du bladrer Jonathan Safran Foers roman ‘Extremely Loud & Incredibly Close’ igennem vil du opdage, en faldende mand på siderne. Det er det mest noia syn, jeg har haft. Den faldende mand er blevet symbolet på kapitalismens fald. Kapitalismen har nemlig intet ansigt. Det er ham, vi alle har set springe fra Twin Towers. Og det kunne være, hvem som helst af os. Men mest sandsynligt en mand. I New York.

5. Twin Peaks (1990-91)

Intet over, intet ved siden af introen til Lynchs Twin Peaks. Angelo Badalementi har komponeret “Twin Peaks Theme” mfl., og jeg græder indeni, hver gang jeg hører stykket. På den gode måde.

En anden grund til at introen er så sublim er tempoet. Der sker ingenting. En rødkælk på en gren er første billede. Den laver ikke noget særligt. Damp der stiger til vejrs fra skorstene. En savklinge skærer i et stykke træ med gnister. Vejen med byskiltet og de 51.201 indbygger. Dette billede bliver holdt usandsynligt længe. Det var aldrig gået i dag. Et vandfalds nedadgående bevægelse. Og en flods strøm fra venstre mod højre. Til slut to ænder i floddeltaet. Og musikken skifter stemningsleje fra romantiske strygere til dunkle blæsere i mol. Uhyggen indvarsles yas.

Det var en short list, og du kender sikre flere fede. Hvilke har jeg glemt?