Tom Ford hylder kærligheden, kunsten og nattens dyr

Genre: Thriller

Dom: ⚡⚡⚡⚡⚡5 ud af 5 ⬇️️ pil ned

En nøgen gogodansende kvinde vrider sig i slow motion, knælange hvide læderstøvler, du ved godt hvilke, og en rød hjertemalet mund som en kvindelig klovn med et smil, man ikke kan aflæse. Sådan åbner ex-Gucci-designeren Tom Fords nye film Nocturnal Animals. Ikke en atypisk åbning, det atypiske er, at kvinden er atypisk fed, så hendes fedt skvulper op og ned som en vandseng, og på maven har hun operationsar øjensynlig fra en fedmeoperation. Hun er bare blevet ved med at spise.

Kvinden er en filmet kæmpeprojektion til en fernisering på et hipt LA-galleri og vores rødhårede hovedrolleindehaver Susan (Amy Adams) overværer cirkusset som gallerichef med rødsprængte øjne. Hun sover ikke for tiden, fortæller hun veninden blandt gæsterne. Og hendes mand er ikke kommet til ferniseringen. Veninden er bekymret for Susan, for hvad er det, der holder hende vågen om natten?

Åbningsscenen kunne skildre Susans liv; et absurd teater, hvor alt er forvrænget og opereret til uigenkendelighed.

Man har nogle idealer til man får nogle nye…eller mors

Susan levede engang for kunsten, men valgte det sikre i den kommercielle vej fremfor selv at skabe. Til hendes mors glæde. Hun bor nu i et smukt hjem omgivet af den dyreste kunst med mand nr. 2, som er ualmindeligt pæn og ulasteligt klædt, men aldrig hjemme, da han med egne ord forsøger redde sin skrantende virksomhed og formue. Deres hjem, så han gør det for dem.

Susan modtager en bog med posten fra Edward (Jake Gyllenhaal) hendes første mand. Han er forfatter og har denne gang skrevet fra hjertet.

Filmen går nu over i en krydsklipning mellem Susans liv og bogens historie, hvor Susan og Edward har hovedrollerne, samt en datter. Eller figurer der minder i høj grad om dem.

De kommer ud for en voldelig ulykke, og Susan gennemlever sine følelser for Edward på ny. Og ser på det liv, hun har fået, da hun valgte ham fra og den nye meget pæne og meget fraværende mand nr. 2 til.

Snydeslutning og mandlige pinups

Der er fuld smæk for dramaet, personerne er interessante og slutningen ret vild. Man ville se mere, og det er en god ting, og samtidig, er det en snydeslutning. Trin 1 når man skriver manuskripter, dvs. ikke særlig avanceret. Det sagde en af mine gamle manuslærere, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret, og alligevel synes jeg ikke det gør så meget i forhold til denne film. Måske fordi filmen bliver til ens egen drøm, som man digter videre på, når filmen er slut.

Jeg var med på kanten af sædet gennem hele filmen. Min medbiogænger var ikke ligeså lun på denne Ford-film som jeg. Hvis du er til romantik på den gammeldags måde, kan du muligvis blive forført.

Et andet plus ved Tom Fords film er at mændene, også superskurkene, er guddommeligt smukke. Ligesom mændene var i A Single Man. Nocturnal Animals’ historie er stærkere end hans første film, men fælles er det mandlige blik på manden og ikke kvinden, som man klassisk ser i Hollywood og film generelt. Og også scenografi og kostumer sidder i Gucci-skabet, så det er svært ikke at hvine af fryd som æstetiker. Han har dog bevidst valgt ikke at være kostumier selv, så filmen ikke agerer reklamesøjle. Men blikket for det skønne har han.

Ford har skrevet screenplay baseret på romanen Tony & Susan af forfatteren Austin Wright. Og bogen Edward sender til Susan hedder Nocturnal Animals, en meget federe titel, som Ford har gjort klogt i at vælge. Jeg giver ham en Oscar for bedste adapterede screenplay til forårets uddeling ⚡.