Ex Machina – Sci-fi for designfreaks

Genre: Sci-fi i den grønne skov

Bedømmelse = ⚡⚡⚡

Kan en robot forføre et menneske? Trænge ind i tankerne, kroppen og følelserne? Det undersøger den britiske forfatter og instruktør Alex Garland i Ex Machina, som er på samtlige udenlandske mediers liste af bedste film for halvåret. stream on er også fan, for på trods af lidt berøringsangst med emnet, tager filmen en rock n roll-drejning ned af en klaustrofobisk, dødbringende og samtidig frisættende smal gang.

Og nåja kan du lide sci-fi, arkitektur og design at dø for, så er Ex Machina lige din skuffe. Vi befinder os i en flouriserende grøn subtropisk skov et sted i USA. Der er overnaturligt smukt og frodigt, men det er huset, hvori handlingen udspiller sig, at filmen virkelig tager kegler i set design.

Her forsker Nathan (Oscar Isaac) i udvikling af kunstig intelligens hos robotter, når han ikke drikker sig ned m.m. Og her får han besøg af sin unge medarbejder, programmøren Caleb (Domhnall Gleeson), som skal hjælpe ham med den såkaldte Turing test, dvs. teste en robots intelligens på ham, bl.a.

Et pænt hus + to IT-nørder = dyb indånding

Hvordan skal man sluge sci-fi? En genre som i den grad er skabt af og til, let’s face it, nørdede mænd. Hvordan gør vi genren insta-lækker, så også de mindre tech-nørdede, fx kvinderne køber den (bio-billetten, ikke nødvendigvis historien)? Det gør vi ved at lade handlingen udspille sig i et wallpaper-værdigt, hvidt funkishus, som ville få Le Corbusier til at rejse sig fra graven i stående ovation, überrene linjer med kæmpe vinduespartier og et stramt møblement, som er ude af denne verden. Ja man vil bo, så meget bedre, i den research-bunke! Ikke at den ser beboet ud. Eller kan gøre filmen interessant i sig.

Som genren foreskriver er de gudesmukke kvinder der også – eller de er jo robotter, som har fået lidt ansigtshud, så det er tæt på, og så kan de styres. Nathan og Caleb er og ligner på den anden side, det de er, to IT-nørder. Garland, overvej din casting næste gang.

Nå, Nathan har designet sin (og Calebs) drømmekvinde i robotten Ava, som spilles af svenske Alicia Vikander (kendt fra En Kongelig Affære) – prototypen på kvindelig perfektion, ville nogen nok mene. Stream on er nogen, og hun spiller sfærisk og med en dobbeltbinding af erotisk mystik og ildevarslende mørke.

Pygmalionmyten after dark

Stream on vil æde sin gamle stråhat på, at Garland har læst Ovids Metamorfoser og ladet sig inspirere af Pygmalionmyten om Pygmalion, der i foragt for kvinders laster får skåret sig en elfenbensstatue af en kvinde, Galatea, som han forelsker sig i. Han får Afrodite til at gøre hende til en rigtig kvinde, og hun og Pygmalion får sønnen Pafos.

Hursomhelst, Garland undersøger mekanismerne bag menneskelig tiltrækning, og det gør Ex Machina interessant. Derudover tegner han skrækvisionen i robotten, der bliver i stand til at handle selvstændigt. Ava består Turing testen på mig som uhyggeligt ægte og emotionel. Bare vent til strømafbruddene, hvor et rødt lys blænder op, og ting sker udenfor planen.

Ex Machina er god og fandens flot men lidt for forsigtig. Den kunne godt lade Ava komme i endnu mere nærkontakt med Caleb. Mere clash of intelligences havde været très cool.

Filmen havde premiere i april 2015 og får ⚡⚡⚡