Bloodline – tykt vand, tyndt blod

Genre: Thrillerserie

Bloodline er en ny Netflix-serie i 1 sæson, som lige har lagt mig ned. I chok og fryd.

“We’re not bad people – but we did a bad thing.” Sådan starter Bloodline. Hvad den slemme handling består i, og hvilken familiær terror en sådan kan medføre, handler Bloodline om.

Bloodline skal du se, hvis du er fan af – doh, den ligner ærlig talt ikke noget, jeg har set før. Men prøv at bland en coctail af Breaking Bad (uden kræft) True Detective (uden mambo-jambo), Full House (uden happy happy), Arrested Development (uden weed’en den er lavet på) sammen med Arvingerne (med mambo jambo!). Ok, bare se den. Den opbygger psykopat-langsomt, og jeg lover den eksploderer til sidst.

No spoilers her – kun boiler for, hvorfor Bloodline er din næste addiction. Hvor er vi? Hvem er vi? og hvem er vi ikke?

Ignorance er lækkert, når palmerne svajer

Vi befinder os i palme-sus og dus i subtropiske the Keys i Florida, hvor den pæne Rayburnfamilies overhoveder Sally og Robert, driver et hotel for turister. Første afsnit åbner med en stor familiefest, ofte brugt for at ridse en histories karakterer hårdt op og sætte rammen. Der er fuld skrue på de hykleriske taler. Jeg kommer her til at tænke på serien Arrested Development,* bortset fra ingen krummer tæer der, måske lige Michael Cera.

The Rayburns er kendt i det lille samfund for at være en pæn og redelig familie. Man er stolt over at være en Rayburn. Parret Sally (Sissy Spacek) og Robert (Sam Shepard) har 4 voksne børn i 30-40’erne og to børnebørn.

I talerne til festen forstår man, at der er noget, der presser sig på fra bunden og vil have luft. Havet som metafor er oldgammelt, og det virker. Vand spiller en kæmpe rolle i Bloodline på billede- og manuskriptplan. Jeg elsker den slags. Er du ikke ligeså nerds, kan du nyde den himmeltråbende smukke tyrkisblå farve og i nogle tilfælde den muddergrønne mørkere nuance alt efter, hvilket farvand handlingen udspiller sig i.

Karakterer, hvem er vi? Jeg tæller ned fra fåret:

1. Sort får, hvid snus

Den ældste i søskendeflokken er Danny (Ben Mendelsohn) og han er ikke familiens håb og stolthed, som førstesønner ofte er. Han er det sorte får, uden det der ligner egen familie – Cloë Sevigny som sygeplejersken Chelsey vil ham dog meget gerne. Et sort får arbejder i restaurationsbranchen (ik’ å), kan lide sin drink & sin snus og har aldrig nogle penge – som kan bogføres. Mendelsohn spiller modbydelig godt i sin skizoide blanding af lille såret dreng med fremadskudt underlæbe (I ved, lige inden man begynder at græde) og voksen mand med iskoldt blik og en personlig vendetta.

“I just want to come home”

– siger Danny til sin bror John (Kyle Chandler). Og mit hjerte knuses. Klassisk unheimliche-Freud-analogi. Det fortrængte fra fortiden, eller rettere den fortrængte, vender tilbage til det familiære og er nu en fremmed, hvor han burde være velkommen.

2. Good cop, mad conscience

John er familiens rene samvittighed, politimand selvfølgelig, så ryggen er dækket. Han lever det lykkelige kernefamilieliv og er seriens fortællerstemme. Da Danny vender tilbage til familien efter mange år udenbys, er det John, der har det strammest.

Hvad gør man som politimand, når ens storebror jinxer med loven? Om blod er tykkere end vand, er Johns dilemma. Nogle mystiske afhøringsbånd dukker op med Johns og de andre søskendes stemmer på som børn. Historien om Rayburn-familien ser ud til at skulle omskrives efter Dannys hjemkomst, og John beholder notorisk Oakley-solbrillen på, for det tegner ikke til en happy ending.

Yes, det er en Kain & Abel-historie, som iP de to brødre fra det Gamle Testamente, der begge bare ville elskes af Gud, men det skulle man gøre sig fortjent til før Jesus’ tid.

3-4. Advokaten og bulderbassen

Meg (Linda Cardellini) og Kevin (Norbert Leo Butz) er de to yngre søskende, hhv. advokat med styr på tingene bortset fra forholdet til den ellers ualmindeligt sympatiske gifteklare politikæreste. Og Kevin som er…well han arbejder mest ude på sin båd og er bare sur på Danny og kan ikke helt opføre sig som en voksen overfor sin ualmindeligt søde redebygger-kæreste. Ser vi et mønster?

5. Chelsey – yas Sevigny er tilbage!

Cloë Sevigny (Kids, American Psycho, Dogville) spiller sygeplejersken Chelsey, som kæmper med en perfid mor i trailerparken og en kriminel bror, Eric (Jamie McShane), som er Dannys hjemmedreng. Og så er Chelsey forelsket i Danny. Det forstår man ikke, da han ikke ligefrem er en hyggespreder eller behandler hende som om, hun betød noget.

Sevigny spiller ikke, når hun er foran kameraet, hun er sine karakterer. Og hun ‘gør’ Chelsey gysende kuet, til det gør ondt at se på, for man vil hende det bedste. Hun vil bare elskes – af de forkerte.

Fangirl-info:

Sevigny er i øvrigt blevet 40, er mere cool, end du og jeg nogensinde bliver. Der er lige udkommet en fotobog; ‘Cloë Sevigny’ portrætterende hendes umiskendelige unpleaser-stil (en hummer som bikiniunderdel, yas) + interviews med hende om alt. Og så er hun flyttet fra East Village, Manhattan til Park Slope, Brooklyn, det kendte forfatterkvarter med bl.a. Paul Auster på vejen. To keep it real, må man formode. Eller ja Park Slope er vel i retning af Elmegade på Nørrebro, dvs. lidt mere Lagkagehus end Cafe Viking, men i en 00’er hipsteroptik stadig på den rigtige side af broen. Hvorfor er du flyttet Cloë??!

Ahem -, nå se Bloodline. Jeg vil ikke afsløre mere, men this ship will sail – med eller uden dig. Og havbunden vil være flænset op i dens kølvand. Med Sevigny som galionsfigur, arj hun er bare en birolle, men en pissefed én!

Bloodline er ny på Netflix, så det er nu, du kan serieblære i kantinen.