Lang historie kort – dansk som du ikke kender det

    

Genre: Venner der fester, knalder og holder sammen

Hvis man vil gøre et langt indlæg kort, og det vil man godt ik’? – så skal du bare gå ind og se Lang historie kort nu. Den er genial. Lover.

Uh lebbefilm, troede jeg helt heteroklichéagtigt, inden Lang historie kort gik i gang i Dagmar. Der tog jeg fejl. Filmen er instrueret af min nye yndlingsinstruktør – May El-Toukhy. Tænk 4 Weddings & A Funeral eller – aj don’t. Lang historie kort er bare bygget op på samme måde, her omkring 8 fester, hvor en vennegruppe i 30’erne og 40’erne mødes og finder sammen, bliver fulde og pinlige og forskellige parkonstellationer opstår. Men ikke hvilken vennegruppe som helst. De her er fucking sjove, og man har så meget lyst til at crashe festen. Så glem alt om tåkrummende Hugh Grant og knastørre Andie McDowell. Hvorfor var de stjerner i 90’erne igen??

Anyways, det er længe siden, jeg har været så godt underholdt af en film. Og så er den endda dansk. En dansk ensemblefilm med Ellen spillet af Mille Lehfelt som omdrejningspunkt. Glem hende i tv-serien Lykke. Her ér hun sjov. Og sympatisk, og jeg heppede på hende hele vejen.

Hvem er vi venner med? Og hvad kan den?

Ellen er læge (Lehfelt) og har en affære med den svenske bøf Sebastian (Ola Rapace), som egentlig er gift med Eva (Cecilie Steenspil). Stenspiil er i øvrigt den eneste af karaktererne som ikke fuldstændig brillerer i sin rolle. Nå, Sebastian har stoore muskler, er forfatter og nåja svensk og kortfattet og bare pææn – en rigtig skiderik selvfølgelig.

Mille ringer ham i tide og utide fra diverse fester, til veninden Anettes store irritation. Anette (Trine Dyrholm) er lesbisk (der var den) og er fantastisk som veninde, der siger tingene, som de er, uden at rollen er karikeret. Eller jo lidt selvfølgelig, men det gør ikke noget. Jeg elsker Trine Dyrholm! (Hatede lidt på hende i Arvingerne, men det var ikke hendes skyld.) Læg mærke til Dyrholms dans til bryllupsfesten, sådan lidt i baggrunden. Flad.af.grin.

Jens Albinus har en stor rolle, og nøj hvor er det godt at se ham igen. Vild med ham. Han er Anettes fætter Max og bare gennemsympatisk i råhvid sømandssweater som lidt akavet dansk mand, der har svært ved at sige fra. Det har Ellen nemlig også, og det har Max luret. Kan du se, hvor det her er på vej hen?

Peter Ganzler er der også og spiller sin måske hidtil bedste rolle som skolelæreren Rolf. Han overspiller på ingen måde, selvom det er klassisk Ganzler. Hvorfor minder han i øvrigt om Dan Jørgensen i filmen?! Rolf snakker i tide og utide om vin, og det lyder ikke som om, han ved, hvad han snakker om, men det er sjovt.

Ingen god film uden et godt manus

Grunden, til at denne film er så fed, er naturligvis et fantastisk manus med ualmindelig god og kompleks persontegning og replikker, der bare flyder som, når du taler med dine venner. Det er SÅ godt skrevet det her. Vildt mange sjove, overraskende scener med masser akavethed, som kærligheden er så god til at frembringe. Hvem kan vi takke? Marie Louise Käehne hedder manuskriptforfatteren – mere af hende tak, i samarbejde med Toukhy. Klap for det.

Og så er der én (who knows), der har kælet for music scoren. Den er uhørt sprød, med opening og closing theme af Thomas Barfoeds nummer ‘Pulsing’ mmmhm.

Var det ikke ok kort? Der er så meget godt at sige om den her, men tiden er knap for at kunne nå at se Lang historie kort i bio. Så inden jeg siger sæt i gang, kan jeg afsløre, at jeg næsten fældede en tåre – sådan helt varm og blød i biografsædet. Og det gjorde min sidemand også (hej L). Jeg har ikke let til tårer btw. Det er hermed et bud på årets bedste kærlighedsfilm. Ok, vi er i maj, men I ved, hvad jeg mener. Foråret eller sommeren skal nok komme venner!

Lang historie kort går i : Dagmar, Grand, Cinemaxx – til omkring 5/6.