The Ides of March – Oh-my-gosling så der valg!

Genre: Politisk drama

Stream on fejrer (fejrer?) valget med George Clooneys lækker-dystre valgkampsgyser The Ides of March. Og Clooney ved godt, at politik er en tør kiks, så han har passende valgt den mest sprøde digestive til at spille hovedrollen som spindoktor, vores alle sammens fremtidige eks-mand Ryan Gosling. Det er et klogt valg.

Nu skal det hele ikke handle om Gosling. Det kunne det ellers godt, hvis det ikke var fordi The Ides of March er en virkelig fed filmfortælling om alt det beskidte og ubehagelige ved politik. Det er de sidste dage op til det amerikanske præsidentvalg, hvor skruerne strammes, og Gosling får hvisket en hemmelighed i øret, som han havde været foruden, men som er altafgørende for valget, og inddrager ham selv på et personligt plan.

Yes, Clooney fortæller den større historie om amerikansk politik og nåja med en hvis skelen til Bill-‘I did not have sex with that woman’-Clinton ved at zoome ind på de personlige historier, der betræder de bonede gulve og rummer varmt blod under de stivede skjortefolder. Men at temperere sig selv synes at være kløgtigt for ikke at sige livsnødvendigt.

Politics is show business for the ugly – bare ikke på film

Nuvel Clooney spiller selv præsidenten i filmen, selvfølgelig, og har ellers vip-vennerne til det resterende cast. Vi tæller udover Clooney og Gosling, Philip Seymor Hoffman (RIP), Paul Giamatti og Evan Rachel Wood som den unge kampagnemedarbejder, der får politik at føle på egen krop.

Vi har et styks lækker midaldrende, magtfuld præsidentkandidat, en ditto ung rising star rådgiver i Gosling, der konfronteres med bagsiden af sit job og en endnu yngre sexet fodsoldat i pencilskirt vittigt spillet af Rachel Wood.

‘Politics is show business for the ugly’ sagde politisk konsulent Bill Miller i forbindelse med tidligere skuespiller Ronald Reagans præsidentvalg i 1980, og ordene er genbrugt af mange bl.a. Jay Leno og Søren Pind. Hvis man ikke kan sige noget nyt, kan man da skifte frisure.

Så hvis du allerede er træt af det danske valg, kan du i stedet se eller gense denne mørke perle, som er en lise for dine øjne, mens den optrevler din sjæl og alt ideologisk godt.

Historisk-literær lir

The Ides of March, filmens titel, er en reference til Shakespeares Julius Cæsar, hvor en sandsiger blandt pøbelen advarer Cæsar i 11. time:

‘Beware the ides of March’

The Ides of March er en tidsbenævnelse i henhold til den romerske kalender, der falder d. 15. marts og nogle år d. 13., i overenstemmelse med, når der er fuldmåne. På dette tidspunkt under Cæsar holdt folket en festival for Anna Perenna, en mytisk heltinde nævnt i Ovids fabler, der gav kager til de fattige under krigene. Cæsar blev advaret om disse dage, men tog alligevel til senatsmøde i ‘the ides of march’ 44 B.C., da han troede sig sikker, mens pøbelen festede langs Tiberen. Samme dag efter mødet blev han snigmyrdet ved foden af en statue ved Pompei.

Clooney kan sin Shakespeare, og det er fedt med den slags historiske referencer, der opdrager os åndløse mennesker i dag, hvad end det er fiktion, myte eller historie. Eller et godt gammeldags mash up af ting, der er sket, ting, vi frygter og ting vi håber på – aldrig er sket eller vil ske.

Clooney spiller selvfølgelig på frygt med the Ides of March. Så kan man ånde lettet op og tænde for NEWS, hvor Ellen Trane Nørby lover bland-selv tv-pakker. Det er da guf – for dem der stadig ser tv.