Vi bliver nødt til at snakke om Broen 3

Genre: Nordic Noir krimiserie

Bedømmelse: ⚡⚡⚡⚡

I søndags rullede sidste afsnit af Broen 3 og hvilket afsnit? Det er længe siden, at jeg i sådan en grad har siddet med tårer i øjenkrogen og hjertet i struben over en hjemlig tv-serie. Er det sket før?

Hur som helst Broen, der er skrevet af svenske Hans Rosenfelt, er ikke en serie, jeg har været udelt begejstret for. Første sæson var da spændende, og samspillet mellem den svenske socialt amputerede Saga Norén (Sophia Helin) overfor danske Kim Bodnias frivole og noget klicheártede danske prototype, Martin Rohde var forfriskende. Der svært ikke at holde af Kim Bodnia – med det rævesmil. Saga synes jeg tilgengæld var lidt teateragtig og irriterende – og så alligevel. Mordgåderne var jeg ikke så meget for heller. Cool nok at stå midt på en bro – sådan symbolsk ik?

Nå, men Bodnia blev denne gang uenig med Rosenfeldt og hans manusholds udvikling af Martins karakter og nægtede at medvirke i sæson 3. I serien hedder det sig, at han afsoner en 10 årig fængselsstraf. Øhm ok.

Ud med fuldskægget, ind med fipskægget

Hans Rosenfeldt og medforfatterne måtte skrive sæsonen og skægget om, og hermed blev Henrik Sabroe skabt i Thure Lindhardts billede, og hvilket billede? Først tænkte jeg, hva’ faen laver det utroværdige fipskæg, der ligner kvindeligt kønshår, i serien? Hvor er Bodnia? Er Henrik bøsse? Nånej, der er noget med en fræk kvinde i første afsnit, næh det er han ikke, men han er ikke en standard dansker – heldigvis. Så hvad er han for én?

Henrik Sabroe møder Saga Norén på en overraskende fordomsfri og ganske liflig måde ved bare at forholde sig fuldstændig åben og nysgerrig overfor hende. Han stiller alle de åbenlyse spørgsmål omkring hendes person, væsen og adfærd i sit politiarbejde, som vi som seere, selv stiller. Han er som et lille barn, der bare vil tages op og elskes, og det er så godt set og valgt af manuskriptforfatterne.

For nej, jeg er ikke superinteresseret i politiefterforskningerne i Broen – eller for den sags syld i nogen krimier. Det er personerne, der holder mig ved ilden. Jeg har ingen anelse om, hvad Nicolas Bro laver (gør han?), eller hvem morderen og den unge surrogatmor er. Jeg tuner fuldstændig ud. Det bliver aldrig interessant. Men flot lille dukkehus over mordscenerne.

Saga og Henrik sad i et træ – og kunne ikke komme ned

Serien vælger, at lade Saga og Henrik komme helt tæt på hinanden, og muligvis derfor bliver sæson 3 endnu mere interessant end de foregående 2, da vi møder to personer, der langsomt afklædes stykke for stykke og står tilbage dirrende nøgne. De går i seng sammen ja. De har brug for hinanden som kolleger, men de har også brug for hinanden som mennesker for at komme videre i sit liv. Denne sæson viser et mod i måden at portrættere mennesker på, som jeg ikke har set så selvsikkert, konsekvent og ikke mindst smukt udfoldet i nogen dansk eller svensk serie i nyere tid (nogensinde?). Vi kommer tættere på Sagas karakter og historie, og hendes person åbner sig netop i kraft af mødet med Henrik og den historie, han bærer på. Banalt, skarpt og forløsende smukt.

Broen 3 ved, hvor den vil hen, og hvis du ikke har set den, er det en skam at spoile, hvad der sker. Jeg kan kun sige; stream on, for det her er en af grundene til, at hele verden nu retter sin opmærksomhed mod Danmark og Sverige, hvad angår tv-serier. Kun tre lande i verden har ikke købt Broen 3; Nord-Korea og – damn jeg så DRKs temaprogram om nordiske krimiserier søndag, men jeg kan ikke huske de to andre lande. Ligegyldigt, se Broen 3 nu, og dø til temasangen ‘Hollow Talk’ af Choir of Young Believers. Jeg gør, hver gang.