Sjov i sneen og hvorfor Leo skal vinde den Oscar

It’s only rock & roll

record_FB_1455822094Genre: Musikscenen i 70’erne

Dom:

Vinyl er HBOs længeventede serie om musikscenen i New York i 70’erne med Mick Jagger og Martin Scorsese som executive producers. Serien handler om musik og samtidig også om den uro, splittelse og det følgende identitetstab, som 70’er-frigørelsen førte med sig for individer og samfund. For hvordan lyder fremtidens stemmer, hvis ikke ualmindeligt skingert?

Spørger man Richie Finestra (Bobby Cannavale), seriens hovedpersonen, som lever af sin evne til at høre ny lyd som pladeselskabschef på American Century Records, så er den nye lyd mislyd. Og selvom han ikke bryder sig om disse nye stemmer, der trænger sig på, så ved han, at tiden lytter og vil have dem, for de er fremtidens lyd. Dem der går på gaden og laver ballade; kvinderne, de sorte, underklassen. Dem der sidder i receptionen på hans pladeselskab. Sådan en som Jamie Vine (Juno Temple), der sørger for sandwiches på kontoret. Hun opdager punkbandet Nasty Bits, og selv om de lyder skrækkeligt, vækker de en uset reaktion hos publikum.

En bane mere om ikke andet

Så hvad gør man, når man ved, man skal afgive suverænitet og kontrol for at overleve? Richie tager en bane mere, for det har ingen mand lyst til nogensinde. Hans forretning sejler, og han kæmper derfor en desperat kamp for oprejsning som pladeselskabschef og ægtemand.

Serien skrider frem med nedslag i musikhistorien, dengang nye genrer som disco, punk og hiphop blev skabt og indhentede rockmusikken som den ultimativt nye og provokerende lyd. Richie er som rock’en heller ikke helt ung længere, men han kæmper for at følge med tiden. Serien er rodet, og man forstår ikke helt, hvor vi er på vej hen, men Richie involveres helt i starten i en “personulykke”, og hvis den nyhed lækkes, så er han en død mand. Så der er al grund til at tage benene på nakken og lade sneen falde tungt, når man hedder Richie Finestra.

Afhængighed

Vinyl viser tydeligt folks afhængighed af hinanden særligt dengang; kvinder af mænd, sorte af hvide, musikere af labels, og labels af musikere. Og hvordan magtbalancer forskydes og fødes på ny. Det er ren feminisme.

Vil Richie lade piccolinen Jamie få en forfremmelse til den ‘rigtige’ musikafdeling? Og vil han lade sin gamle flamme PR-kvinden, Andrea Zito (Annie Parisse), en kvinde, blive partner og erkende, at han ikke selv kan vende sit pladeselskabs detour til succes?

Se med, Vinyl swinger, men den går langsomt frem, og der er meget namedropping af bands. Jeg har set 6 afsnit, der kommer et nyt i aften, hver mandag, og nej Vinyls historie er ikke synderlig spændende. Richie er det, der holder serien oppe, for han er fascinerende, særligt når han en sjælden gang taler fra hjertet. Folk der fuldstændig har mistet kontrollen og viser verden det, er ret fascinerende. Nåja om ikke andet, se med for musikkens skyld. It’s only rock & roll, og det kan de fleste af os godt lide.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Sjov i sneen og hvorfor Leo skal vinde den Oscar