I Blodet smitter med sygdommen at være ung

Genre: Dansk coming of age-film

Dom: ⚡⚡⚡⚡⚡ (5 ud af 5)

“Jeg har lyst til bare at ruske i ham og sige: hey Knud du er min bedste ven, glem det aldrig”

Ordene er Simons; 23 år, medicinstuderende og hovedrolleindehaver i den nye danske film I Blodet. Han siger dem til Emilie med det orange hår, som han lige har mødt til en fest i den Københavnske sommernat og ‘ikke skal være kærester med’. Det konstaterer de, når de går sammen hjem på en vej et sted på broerne. Nu sidder de på en svensk ødegårds-terrasse med kun vand omkring sig. De ryger og fortæller om deres verdener for hinanden, som om enden er nær, på den måde man gør, når man er i start-tyverne. De lytter til hinanden. Før de drikker ekstrakten af en euforiserende rod, og Simon pludselig er helt alene under vandet, og naturen er triersk, skræmmende og lukker sig omkring ham.

Simon (Kristoffer Bech) behøver nu ikke tage stoffer for at føle sig alene, for at føle at alt falder fra hinanden. Filmens tagline er ‘I morgen bliver vi voksne’, og den sommer står for Simon og vennerne, særligt bedstevennen Knud (Elliot Crosset Hove), som skillepunktet. Der er et før og efter, når man er i tyverne, er studerende, drikker sig ned og famler febrilsk efter en vej og efter noget, der giver mening. Nogle famler mere end andre.

At søge og finde mening i vores tilværelse handler I Blodet om. Og det er fandens godt skåret her.

I Blodet er skrevet af den måske bedste manuskriptforfatter, vi har i landet, Rasmus Heisterberg (Sandheden om Mænd, En Kongelig Affære, Kongekabale, Mænd der hader Kvinder* mfl.) Nu debuterer han som instruktør. Og gør dig selv en tjeneste at gå i bio asap og se den, for Heisterberg har lavet ny dansk filmkunst med I Blodet. Det mener jeg, modsat de danske anmeldere, som er overvejende positive men ikke har tabt sit hjerte til historien.

At ville væk fra København

Har du nogensinde været ung? Har du nogensinde haft en bedste ven eller en gruppe af dem? Har du nogensinde tænkt på, hvad meningen med det hele er? Har du nogensinde følt, at København var en fucking ‘bondeby’ ? Det er Simon og Emilie enige om, at København er. Alle går de samme steder, har de samme meninger og knalder med de samme. Måske skal man have følt dette for at tabe sit hjerte til I Blodet? Det pointerer Per Juul Carlsen, at det er ens egne referencer, mindet om de tabte ungdoms sommernætter, der får I Blodet til at leve for en. Sådan må det være ja.

Simon har det hårdt, og han føler, han har det hårdere end alle andre, hvilket Knuds kæreste Mia pointerer vredt til ham. Han er fucking selvcentreret og vil bare til Bolivia et halvt år og være flodlæge. Med Knud, men hvad vil Knud?

Knud er den søde fyr, der lægger de pinlige beskeder på Mias telefon, efter hun har slået op. Han bliver forladt af hende gennem tre år, de finder sammen lidt igen, og det hele er noget rod. Og Simon roder med Emilie men tager ikke rigtig hende eller ham selv i det alvorligt. Simon og Knud taler om deres forhold til kvinder og gør det alligevel ikke. Man skal jo tale om den slags. Vi behøver ikke tale om det. Skal vi ikke bare smide Mias nye fyrs cykel i søen?

Alt bliver smadret

Simon gør alt det forkerte. I alle situationer. Han stjæler hospitalssprit fra Panum, er aggressiv, indelukket, tvær, asocial, selvcentreret, impulsiv. Man kunne blive ved. Han er samtidig uendelig genkendelig, lyrisk-prætentiøs i sit væsen på den der rasmus-modsat kunstakademi-fredagsbar-måde. Det er ok, for han er også sød. Man kan lide ham, fordi han fucker op. En klassisk ulykkelig antihelt, som fucker op. Rigtig meget.

Kristoffer Bech, som spiller Simon er ikke skuespiller, men forsanger i rockbandet Shiny Darkly. Betyder det noget? Måske. Uanset hvad spiller han pissegodt. Han er Simon.

Når man læser om, hvad I Blodet handler om, tænker man åh nej sådan lidt stemningsbilleder, ungdomsmelankoli og filmskolefølsomhed. Det tænkte jeg. Jeg skulle tænke om igen.

Jeg døde. Hvis du kan huske, hvordan tyverne kunne føles, måske i en lidt mere light-version end i I Blodet, så tag din bedste ven/veninde/kæreste med og se den – nu. I Blodet er også en hyldest til København. Vi er meget på Nørrebro, men lidt hist og her. Måske ikke så meget på Amager.

Musiksporet er også godt.

I Blodet går i: Empire, Falkoner Bio, Øst for Paradis – men se den i Empire.

*Heisterberg har skrevet filmadaptationen af Stieg Larssons roman Mænd der hader Kvinder samt af Jussi Adler-Olsens Fasandræberne. Han og den faste makker instruktøren Nikolaj Arcel blev hyret af Matt Damon til at lave en biopic om Robert F. Kennedy, da Heisterberg boede i LA, og produktionen er sat til at gå i gang i 2017.